BLEERNE SKAL TILBAGE I VUGGESTUERNE!
Bleerne skal tilbage i vuggestuerne!
I sidste års budget besluttede byrådet at fjerne bleerne i vuggestuerne for at undgå en mindre prisstigning. Det lyder måske fornuftigt på papiret – men i virkeligheden giver det mere bøvl end gavn.
Når kommunen køber ind samlet, er prisen langt lavere, end når hver enkelt forælder skal ud og købe selv. Samtidig skaber ordningen unødvendigt besvær: forskellige bletyper, risiko for at der mangler bleer – og et ekstra pres i en travl hverdag for børnefamilierne.
En lille prisstigning ville have været en langt mere fair og enkel løsning.
👉 Jeg mener, vi skal tilbage til en ordning, hvor bleerne er inkluderet i vuggestuerne – til gavn for både børn, forældre og personale.

